Lene Skovmark

Tilliden lå dybere end frygten

Lene Skovmark skriver her om sin ungdoms skræmmende møde med voksenlivet. At en rejse til afrika og et personligt sammenbrud blev starten på en proces mod genoprettelse – at blive et helt menneske.

 

 

 

 

 

Tilliden lå dybere end frygten

Som ung var jeg usikker på mig selv og tanken om at blive voksen skræmte mig, men min tillid til Gud og til livet lå dybere end frygten. Min længsel efter at kunne leve og ånde frit førte mig ud på en lang rejse. Blandt kristne mødte jeg dog ringe forståelse  for mine sjælekvaler; de velmenende råd lød, at jeg havde alt i Jesus, og  at alt ville blive godt i Himlen.

Ud i bushen – ud af busken
Min frustration voksede – jeg ville leve nu! Ellers gav det hele ingen mening. Min livsvej førte mig nogle år til Afrika, og her blev mine neurotiske mønstre udfordret og det nødvendige sammenbrud kom. Jeg måtte ud i bushen for at komme ud af busken! Jeg måtte revidere min forestilling om mig selv og livet. Det var en hård og spændende proces, der også førte til brud med kirkelige sammenhænge og til et forfriskende møde andre.

Frelse som genoprettelse
En milepæl på min vej blev det, da jeg for ti år siden begyndte at gå på kristne retræter og fik åndelig vejledning. Mit liv havde været en lang og ensom ørkenvandring, men i den kristne spirituelle tradition fandt jeg sprog og billeder for mine livserfaringer – brikkerne faldt på plads. Det var befriende at opdage ørkenen som en integreret del af troens vej og at se modgang og smerte som en anledning til modning og vækst. Jeg forstod at frelse handler om genoprettelse, en proces mod at blive helt menneske.

Vejene mødes i dybet
På min vandring har jeg fundet mange medvandrere  fra forskellige  religioner og spirituelle retninger. Mennesker med samme længsel om udfrielse og at blive sig selv. Som er villige til at overgive egoet og har et ønske om at udvikle medfølelse og at tjene medskabningen. Mødet med andre har udfordret mig til at tænke større at tænke større – om sig selv, om Gud, Jesus og mennesket. Jeg er overbevist om, at vejene mødes i dybet.

Kære læser – hold ud, være tro mod dig selv og følg din længsel. Livet kan leves, der er en vej at gå. Gud vi lede dig til et fuldt udfoldet liv i frihed, tjeneste og glæde.

 

Se alle artikler af Lene Skovmark ved at klikke på LS under ‘related items’

 

To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk