Emner i fokus

Velkommen

TIL WEBSIDEN KRISTEN SPIRITUALITET!

Hvad vil det sige at gå en spirituel kristen vej? – er spørgsmålet som stilles åbent og undersøgende på websiden, hvor en række mennesker, der alle har erfaring med en spirituel praksis, fortæller om ‘at gå vejen’. Skribenternes tilgang til spørgsmålet kan være personlige erfaringer, en teoretisk vinkel, eller begge dele.

Sidens udgangspunkt er naturligvis en glæde ved, og hengivenhed for, kristendommen og mysteriet, som menneskelivet i dets helhed er en afspejling af. Den kristne spiritualitet anerkender det vanskelige ved, og udfordrende i, at fordybe sig i denne spejling – at fordybe sig i troens og Åndens natur – at gå en vej. Og anerkender dermed også, at fordybelsen, for mange mennesker, forudsættes af en særlig indsats – en spirituel praksis, som f.eks. bøn eller meditation.

Som bekendt er markedet for fordybelse meget stort i dag. Og der er mange grunde til at søge på markedet, men en del af de mennesker, der gør det, er motiveret i et reelt ønske om at fordybe sig i troen – bl.a. ved hjælp af en spirituel praksis samt et miljø, der støtter op om fordybelsen. Et sådant miljø er så vanskeligt at finde i de traditionelle kristne institutioner, at det er nærliggende for den søgende at se i andre retninger. Nævnes skal det dog, at der findes sådanne miljøer i størstedelen af den kristne verden. Særligt vanskelige har de blot, i en meget lang årrække, været at finde i den lutherske tradition i det nordvestlige hjørne af Europa. Men selv i vort kølige Nordeuropa pibler det i disse år frem med mennesker og miljøer, der understøtter den kristne spiritualitet. Ideen med siden er at synliggøre, og derved styrke, denne udvikling – synliggøre, at der også i kristent regi findes et sprog for- og relevante praksisser til, at imødekomme det moderne spirituelt søgende menneskes behov for fordybelse i troen – at gå en spirituel vej – at åbne sig for Guds Ånd.

Tro er noget meget personligt. Derfor er de personlige beretninger vægtet ganske meget på siden. Mange mennesker har erfaret at deres væsentligste inspirationer til troslivet, er sket gennem personlige møder med mennesker – eller personlige beretninger.

Yderligere information

Det er både nye skribenter samt nuværende skribenter med nye indlæg, der skal forny siden. Vi håber på, at siden er attraktiv for både skribenter og læsere.

Skribenterne er selv ansvarlige for indholdet af deres tekster.

 

 

 

To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk